Kreativ terapi
Kreative terapeutiske tilgange
Ved at benytte kreativitet i terapien åbnes der op for et anderledes indblik i problematikken/situationen end den analytiske del af os, tilbyder os.
Det være sig via tegning, familieopstilling, kropstegning, drømme, indre barn healing mm.
Også naturterapi er interessant at benytte sig af, hvis der er temaer, der har brug for at udfoldes i omgivelser, hvor der er højt til loftet.
Drømme
Drømme er underbevidsthedens udtryksorgan.
Drømmene kan være med til at råbe vagt i gevær! Ved at tage sine drømme alvorligt og undersøge deres symbolik og fortolke det ind i sit liv her og nu, kan de være med til at pege på vigtige selverkendelser.
I hverdagen glemmer vi ofte at mærke efter, hvordan vi har det – sådan helt ind i cellerne.
Min tilgang til drømmearbejde udføres i respekt for, at det er drømmerens drøm, så jeg har ingen ”færdige løsninger” på en drøm, men vi udforsker drømmen sammen på forskellig vis.
Tegneterapi
Tegneterapi er også særdeles gavnligt og kan inddrages løbende for at vække den kreative hjerne, og dermed få indblik i problematikken/ temaet fra en anden synsvinkel end dén, som den analytiske del af os, tilbyder os.
Kropstegning er en helt femte måde at arbejde på. Her udarbejdes en hel kropstegning som farvelægges i de områder, der er energi på. Dette foregår over flere gange, hvor vi sammen udforsker tegningens univers med hensyn til farvevalg, symbolik mv.
Fastlåste mønstre
Kender du dét, at i visse situationer, opfører du dig som en lille pige/dreng? Du bliver for vred, for ked af det, for meget… – og forstår ikke hvorfor…
Ved at undersøge den uhensigtsmæssige adfærds oprindelse, via opmærksomhed og anerkendelse af netop det indre, sårede barns følelser, kan man nå ind til kernen af ophavet af sine handlemønstre forløsning af misbrugsadfærd og mindreværdskomplekser er ikke sjældne i dette arbejde.
Traumeterapi
TGØK er en forkortelse af Traumeforløsning via Guidede Øjen- og Kropsbevægelser.
Det er en super effektiv metode, der går meget dybt.
Som traumatiseret vil man typisk have en fragmenteret hukommelse i forbindelse med traumet. TGØK kan hjælpe med at genskabe et helt billede, således tingene genfinder der-es naturlige plads.
Traumer opstår, når vi bliver fastholdt eller gentagne gange har oplevet for overvældende oplevelser, som vi ikke har kunnet slippe ud af.
Reaktionsmønsteret er at flygte eller kæmpe – og virker dette ikke, lammes vi i hjælpeløshed for til sidst at kollapse. Hvis den traumatiske oplevelse ikke favnes nært efterfølgende, kan nervesystemet risikere at ”sæt-te sig fast” i høj arousal og traumet kan da underminere livskraften og dermed skabe livsmønstre, som kan stå i vejen for vores oprindelig sjæl og stjæle energi så vi lukker af for noget i kroppen, så vi ikke mærker os selv. Nogen udvikler afhængigheder for at holde nervesystemet i skak.